Så er der gået lidt tid siden jeg sidst skrev her sidst. Må ærligt indrømme at jeg mistede lidt lysten til at skrive, efter at Nanna valgte at ende vores forhold. Ja, det er nok lidt voldsomt sagt, for helt slut er det dog ikke – kun som kærester. Og nu vil jeg skåne jer for endnu et langt og detaljeret værk om alt det mit hoved har gået og tænkt om det gennem de sidste to uge. I korte træk var det et halvstort chok for mig, men alligevel er jeg, til min egen store overraskelse, kommet mig meget hurtigt og er på vej videre. Og ja… Vi snakker stadig sammen, godt endda.

Hvad siger fremtiden? Tjo, der er mange planer! Rigtig mange! På onsdag (d. 30. januar) starter jeg endelig på at tage kørekort, og jeg kan kun sige at både mine forældre og jeg selv glæder mig rigtig meget til jeg er i besiddelse af det det. Min mate Thomas er allerede i gang, så jeg kan nok ikke benægte at jeg er blevet offer for grov mobning! Og det må jeg så indfinde mig med de næste tre måneder

Selvom det måske er lidt svært at fokusere på sommerferien i de her klamme, grå, triste og regnfulde januardage, så er det faktisk hvad Thomas og jeg allerede er gået i gang med. 10 dage i Sydøstspanien i en stor luksus villa. Desuden med egen bil, privat swimmingpool, udsigt til havet og få kilometer til down-town! HVAD KAN I!? Det bliver røv fedt, og vi skal satme ud og give den gas i byens gader! Thomas og jeg havde egentlig aldrig rigtigt tænk på at tage udenlands og gå amok, ej okay vi havde dog nævnt Polen et par gange på baggrund af min succesoplevelse med gymnasieklasse i Krakow. Men heller ikke længere end der til. Så var det, at jeg pludselig fik tilbuddet om at komme med ham og hans familie til Spanien, og hvem kan sige nej til det? “Med hans familie!?” er der så nok nogen der tænker, men det er det altså, og det er slet ikke en ulempe. Tværtimod! Lad os bare sige at det giver os en lettelse i økonomien samtidig med at vi får et luksus ophold. Desuden skal vi nok sørge for at det ikke blive kunst og flotte haver det hele (hvis det overhovedet bliver det). Vi har jo trods alt egen bil. Skal jeg sige det igen? Egen bil!

Vi er efterhånden nået til et punkt hvor vi ikke kan andet end at vente og drømme om ferien – alt hvad der kan planlægges lige nu, er planlagt. Men for mit vedkommende, er der nok noget som man kan tage fat på, hvis man har en intention om at ligge på stranden hele dagen og fyre den af i byen om aftenen. Ét er pengene som skal skrabes sammen, men noget andet er den forbistrede vægt. Har jeg nogensinde nævnt, at jeg ikke vil tage skade af at tabe mig 15 kg? Men det kunne jeg altså godt, og nu skal det altså være. Nu skal det endelig være slut med at bade i T-shirt, endelige slut med at være tilbageholden når man skal vise sig som fest-menneske i byen, endelig slut med at have det dårligt i over 35 graders varme. Men det er fandme ikke et projekt man “bare lige gør” – slet ikke. Det sværeste er at opretholde motivationen, men jeg tror efterhånden jeg har fundet nogle ting som kan afhjælpe dette lidt. Punkt ét er at jeg skal se nogle resultater, hvilket jo egentligt er målet med det hele. Punkt to er, at jeg skal snakke med folk om det. Det kan faktisk være svært, men det hjælper til gengæld. Af og til snakker jeg med mine forældre om hvorledes det går og hvordan jeg skal fortsætte, og det hjælper faktisk idet jeg ikke bliver alene med det. Tillige kan mig og Thomas’ lange snakke om ferien også give motivationen et boost. Jeg prøvet det projekt før uden det store resultat… men nu skal det fandme være!