Endelig! Endelig blev det december-månede, og endelig kan man legalt tillade sig at pynte sit værelse op og hører julemusik. Jeg havde sammen Thomas og Jonas været på disko-job om fredagen, og dette arrangement, som desuden bliver det sidste i et længere stykke tid, havde gennem hele ugen tvunget os i gulvet af stress og ærgrelse. Stressen på grund af problemer med transport, og ærgrelsen fordi vi måtte skippe julefesten på Bjerringbro Gymnasium. Julefesten var blevet spået til at blive ultimativ nice, og for en gangs skyld havde Thomas og jeg lyst til at joine en fest hvor vi ikke skulle stå for noget arrangering overhovedet. Hele ugen havde jeg sammen med Thomas kæmpet for at få os med, for mit vedkommende nok mest på grund af Nannas, som også skulle med, diskrete sætning:
”Hvis du kommer med… så bliver weekenden perfekt!”
Nanna skulle til København om lørdagen med hendes gymnasieveninde, Sarah, og det glædet hun sig utroligt meget til. Som kæreste vil jeg jo gerne gøre alt for at hendes weekend bliver perfekt, så sætningen drev mig til det sidste. Men nej… vi kom ikke med til julefesten, og Nannas reaktion var selvfølgelig skuffelse, men samtidig også forståelig over for situationen.

Lørdag morgen kl. 04.30 rullede jeg sammen med Thomas og min far, som havde kørt os hjem med diskoteket, ind på gårdspladens hos mig. Hurtigt fik vi læsset grejet af, og derefter gik vi noget trætte til køjs, stadig lidt ærgerlig over vores fravær fra julefesten. Derfor havde vi på forhånd aftalt, at lørdagen var sat i hyggens tegn, eller det vil sig, halvdelen af lørdagen, idet vi først stod op over middag. Men derefter blev der sandelig også julehygget! Udover at hænge foran computeren nåede vi faktisk også at vade 1 km gennem julens charmerende regnevejr for at hente 12 julebajere i Ålums Lokalbrugs, spise pandekager med is hos Thomas’ bedsteforældre, som for resten bor i Ålum, og konstruerer en juledekoration til mit værelse. Det kan man da kalde hygge, og det er ikke nogen hemmelighed, at julebajerne gav stemningen endnu et pift senere på aftenen. Desuden fik jeg åbent første pakke i den pakkekalender som Nanna har sammensat til mig – optur! Jeg forstår det virkelig ikke! Enten er pigen skør, eller også elsker hun mig bare utroligt højt. En hel pakkekalender? Jeg har endnu ikke gennemskuet hvordan, man siger ordentlig tak for sådan en stor ting, men jeg håber virkelig jeg kan hitte ud af noget! Oh my god… en pakkekalender

Da Thomas søndag eftermiddag skulle med bussen hjem, valgte jeg at tage med ham for at besøge Nanna, som bor få gader fra ham. Her nåede jeg knap nok at kapre hendes seng og varme dyne, før jeg blev tvunget ud for at se Pyrus. Okay, tvang er måske så meget sagt, for jeg har faktisk ikke noget i mod Pyrus. Faktisk en ganske hyggelig julekalender! Jeg husker, at Nanna nævnte noget med, at hun havde meget at se til i julemåneden, men jeg håber da stadigt, at vi får tid til hinanden. Det er jo trods alt jul