juni, 2007

...now browsing by month

 

Flere eksamener

mandag, juni 18th, 2007

Efter en yderst fornøjelig weekend i Bjerringbro, blev det tid til at vende hjem for et par dage så endnu en mundtlige 28eksamen/årsprøve kunne overståes. Meningen med vores weekend var egentlig, at vi skulle læse vores pensum og derudfra suplere hinanden, men det blev reelt kun til to stk. formatering af computeren og en masse øl og Bailey. Synes ikke min motivation for eksamenslæsning er specielt god i år, men jeg er jo nok noget til et punkt i min skolegang, hvor det simpelthen er for meget – regulær skoletræthed. Alligvel lykkedes det mig at score et 12-tal til eksaminationen (12 svare til 11 og 13 på den gamle skala), men nu er mediefag jo også mit speciale. Det var godt med en optur i forbindelse med eksamner og årsprøver, som indtil videre havde bragt mig flere uheldige situationer. Nu gælder det mundtlig matematik om en uge – så skal der gam…. læses!

Så gik der en uge

onsdag, juni 13th, 2007

Jeg begynder at synes, at tiden går uhyggeligt hurtigt – alt for hurtigt! Er det slet ikke muligt bare at hive i en eller anden håndbremese og så få slappet lidt af? Inden jeg når at få set mig om, er ungdommen jo forbi. Det er så en anden ting som jeg har grublet meget over: Får jeg det optimale ud af min ungdom? Jeg tror det ikke. Gymnasiet og arbejdet tager efterhånden så meget af min tid, at jeg ikke har tid til en en kæreste – for mit vedkommende, er de desværre ikke nogen der bare hænger på træerne. Derudover er jeg jo bosat i Ålum, som består af 300 indbyggere/pensionister. Ålum ligger 15 km vest for Randers, og alle folkene fra mit gymnasium kommer fra Djursland-området, som er 15 km ØST for Randers. Det giver mig altså en afstand på mellem 30 til 40 km til dem, som jeg går i klasse med. Nedern? Yup! Faktisk bor mine efterskolevenner næsten tættere på.

Men ugen begyndte med stilhed… stilhed før stormen. Fredag trak jeg mit “spørgsmål” til tysk-mundligt årsprøve mandagen efter, men jeg havde reelt kun søndagen til forberedelse. Fredag-aften var jeg DJ til 18-års fødselsdag og med tømmermænd lørdag fordrev jeg tiden på et frilufts-aktivitetssted ved Hammel i forbindelse med en anden fest. Det var så en af mine fatters gamle venner der holdte, men jeg havde dog lovet at tage med. Tysk-prøven lå hele tiden og tirrede mig, og desværre kom der heller ikke et tilfredsstillende resultat.

Nu slapper jeg så af og gør mig mentalt klar til to dage med skriftlige prøver. Forhelvede…

Well, we’re here!

torsdag, juni 7th, 2007

Det ser ud til, at det endelig lykkedes mig at få lavet en blog – nu mangler jeg så kun at få skrevet noget. Det bliver så nok ikke nu, da det (igen) er blevet lidt sent. Men whatever… Jeg har fri i morgen, så der skulle være bacis for at sove længe. Dog skal jeg lige modtage en pakke fra CompuMail med mit nye X-Fi Elite Pro lydkort fra Creative. Nørdet? Tjo, det kan man vel godt sige, men jeg synes tilgengæld også, at folk som bruger penge på skumgummi og gaffatape, så de kan lave rollespilsvåben, er nogle freaks. Så det fandme sagt :P